GLÆDEN VED AT GIVE…
Man tager fuldstændig fejl, hvis man tror at velgørenhed og frivillig arbejde kun handler om at give. Det handler også om at tage. ’’Give and take’’ forholdet er meget gældende for os volontører i Uganda. Vi giver en stor del af os selv hver gang vi møder på arbejde, men jeg føler personligt at jeg får 200% igen af det jeg giver. Taknemmelighed og glæde bliver vi konstant mødt af fra vores kollegaer på babyhjemmet på skolerne, og på den måde føler man også, at man er med til at gøre en forskel for de mennesker vi omgås.
I denne uge havde jeg valgt at købe blyanter, blyantsspidsere og bolde til min skole, og glæden var enorm, da jeg viste eleverne, hvad jeg havde med til dem. Deres reaktion var priceless, og gjorde kun lysten til at give dem flere ting endnu større. De hoppede af glæde og råbte og skreg. Boldene brugte vi til dødbold i idræt og det blev en kæmpe succes. Det var ubeskriveligt, at se knap 100 elever går helt amok over nogle bolde, som jeg i min skoletid betragtede som en del af rekvisitterne i idræt. ’’Mine børn’’ betragtede det som en kæmpe gave, og det gjorde stort indtryk på mig.
Her går mine elever amok til dødbold! |
Her er en af de ''døde''! |
Babyhjemmet skulle heller ikke
snydes denne uge, så vi planlagde en lille ’’treat’’ for børnene. Vi havde
hjemmefra købt en masse balloner, og nu skulle de bruges! Da børnene så, hvad
vi havde med, råbte de alle ’’BALLOONS’’. Vi fik derefter super travlt med at
puste balloner op til alle børnene, og mange af dem reagerede kraftigt på, at
de ikke fik en ballon med det samme. De helt små babyer fik de mindste
balloner, og mange af dem havde mere travlt med at spise dem, end at lege med
dem. Resten af flokken rendte rundt med deres balloner og var ellevilde. Men de
små stakler kom til at være for vilde med ballonerne, og bum så sprang de!
Specielt lille James blev bange, da hans ballon sprang, men så snart han fik
stukket en ny en i hånden forsvandt hans gråd.
Selvom det blev en dag med gråd og glæde, var der ingen tvivl om , at det var en fed oplevelse for børnene. Aktiviteterne er ofte meget ensartet, men her gav vi børnene en helt speciel dag samtidig med at vi formåede at aktivere alle 15 børn på en gang. Det var en succes!
Selvom det blev en dag med gråd og glæde, var der ingen tvivl om , at det var en fed oplevelse for børnene. Aktiviteterne er ofte meget ensartet, men her gav vi børnene en helt speciel dag samtidig med at vi formåede at aktivere alle 15 børn på en gang. Det var en succes!
Her arbejdes på højtryk med at puste balloner op. Emily(t.h) havde ødelagt sin egen, og sorgen var stor! |
Man kan godt diskutere, hvor meget
man reelt giver, når der er tale om så små ting som jeg gav i denne uge. Men
det at give handler ikke om, hvad det er , eller hvad det koster, men det handler
i bund og grund om, hvilken påvirkning det har på dem, man giver tingene til.
Mine elever har lange skoledage, og jeg synes det er så forfærdeligt, at de
skal sidde stille i så mange timer i træk. Derfor lægger jeg utrolig meget vægt
på, at mine idrætstimer er sjove og fulde af leg, så det føles mere som fritid
end skoletid. Derfor valgte jeg bl.a. at købe bolde til dem, så de kunne komme
ud og brænde deres krudt af samtidig med at de laver noget de nyder.
Ved babyhjemmet lagde vi stor vægt
på, at børnene skulle få en ’’festdag’’. De har meget legetøj på babyhjemmet,
men der er altid kamp om de samme populære stykker legetøj, men her fik alle
stukket samme ’’legetøj’’ i hånden, og det var en stor succes for alle parter.
Så næste gang du tænker:’’Kan det
virkelig betale sig at hjælpe, når man kun giver lidt’’ SÅ JA! Uganderne har så få økonomiske ressourcer, så dermed kan selv de mindste ting gøre den store forskel! Altså
hvem havde troet at blyanter, bolde, blyantspidsere og balloner kan redde dagen for så mange
børn- Men det gjorde de!