MATHILDE I UGANDA

RIVERRAFTING VED JINJA

Det var torsdag d. 21. Marts og nu skulle vi sætte kursen mod Jinja, hvor vi skulle riverrafte. Vi bookede turen hos Red Chili i Kampala, hvor turen gik fra fredag morgen. Pga. regnen blev vi meget forsinket, og før vi kom afsted var klokken næsten 17:00. Køreturen i sig selv varede knap 3 timer, men det føltes som flere år! Vi sad helt fastklemt i en lille bus uden benplads, og vejene til Kampala var utrolig hullet. Det var kort sagt en forfærdelig tur dertil.

Vi er så glade i bussen på vej til Kampala!

Galskaben var dog først startet, for da vi ankom til hovedstaden var det mørkt, og menneskemængden ude på gaderne var enorm. Vi kunne ikke finde en taxa, så vi vandrede forvirret rundt, mens folk råbte efter os. Det var mildest talt meget ubehageligt at gå fire hvide kvinder blandt så mange afrikanere, der nærmest åndede os i nakken. Vi følte flere gange at nogen prøvede at stjæle fra os, men om det var en realitet, eller indbildning vides ikke. Vi mistede ingenting, men oplevelsen var rigtig slem, og det blev bestemt ikke bedre af, at en ung mand råbte grimme ting til os og fulgte efter os. Jeg er normalt ikke en type, der nemt bliver bange, men det blev jeg her! Nu har vi alle mærket på egen krop, hvorfor vores organisation har frarådet os at bevæge sig udenfor, når mørket først har lagt sig. Vi endte senere i en special hired taxa, der bragte os sikkert til Red Chili. Vi var alle sultne da vi ankom, og heldigt for os har Red Chili super lækre stenovns pizzaere, som vi nød godt af efter den ubehagelige oplevelse i Kampala.

Næste dag gik turen tidligt mod Jinja, og selvom klokken blot var 8:00 var vi alle super energiske og ikke mindst spændte på, hvad dagen ville byde på. Selvom vi fik snakket om masse scenarier, fandt vi hurtig ud af , at vi overhovedet ikke var forberedt på det værste. Da vi ankom til stedet, hvor riverraftingen skulle finde sted, blev vi præsenteret for en masse skræmmende scenarier, der kunne ske under riverraftingen.
Vi fik bl.a. fortalt, at der befinder sig krokodiller der hvor vi skulle riverrafte, og derudover nævnte instruktørerne også, at vi nemt kunne brække samtlige dele af kroppen og få hjernerystelse under riverraftingen. De nævnte også, at båden med sikkerhed ville vælte, og at vi sagtens kunne ende med, at blive fanget under båden. Netop det scenarie skræmte mig utrolig meget!
Instruktørerne var utrolig professionelle og de mente, at vi skulle afprøve at være fanget under båden, og det var mildest talt det værste jeg nogensinde har prøvet! Følelsen af angst for at drukne og følelsen af klaustrofobi strømmede gennem min krop, da vi var fanget under båden.
Efter denne test ventede en ny fare- Vores første rapid, som var skala 5 ud af 6 i forhold til, hvor vild den er. Det var en hård start, men vi forblev alle oppe i båden! De næste mange timer gik med at vi skiftevis slappede af og kæmpede for livet. Selvom riverraftingen var en skala 5 ud af 6, var det pisse skægt, og jeg oplevede kun en gang, hvor jeg fandt det direkte ubehageligt.
Det var i den sidste (og vildeste) rapid, hvor båden væltede. Vi blev alle kastet rundt i de vilde bølger, og jeg husker ingenting fra da jeg var fanget i bølgerne. Jeg kommer først rigtig til bevidsthed, da jeg kommer op til overfladen, hvor jeg kan se, at de største bølger er på vej mod mig. Jeg gjorde som guiden havde sagt, og jeg tog en dyb indånding og lukkede øjnene, mens bølgerne fangede mig igen. Sådan fortsatte jeg indtil bølgerne var ovre, hvorefter jeg så småt kunne svømme tilbage til vores båd. Min tilstand var fin, og jeg havde kun slugt en masse vand og fået skrammer på mine fødder. Efter vi alle havde oplevet vores klimaks gik turen til bredden, hvor vi fik serveret stor og lækker frokost. Det var en utrolig dejlig afslutning på en oplevelse, der var enorm fed og samtidig skræmmende. MEN DET KAN BESTEMT ANBEFALES!