Ssese Islands

Dagen efter riverrafting satte vi kursen mod Ssese Islands, som er en øgruppe i Victoria Søen. Vi tog afsted fra riverrafting campen i Jinja og tog til Enteppe, hvor en færge ventede os kl. 13:00. 

Da vi ankom til havnen var vi utrolig sultne, også valgte vi at bestille en omgang pomfritter. Vi ventede 45 minutter på pomfritter, der var hårde og fuld af døde insekter. Som I nok kan forestille jer startede turen godt ud på en tom mave. Endnu værre blev det da vi så den ’’færge’’, der skulle transportere os hele vejen til Ssese Islands. Det var en lille fiskekutter, der var udstyret med redningsveste, der ikke fungerede.  Der sad vi fire hvide piger sammen med en masse afrikanere, der konstant nidstirrede mit utilfredse ansigt. AKWARD! 

Forståeligt nok at jeg var bådens omdrejningspunkt, når jeg så sådan her
ud i næsten 5 timer!

Her er den skønne fiskekutter vi sejlede i til øerne!

Turen var mildest talt utrolig udfordrende for en, der er ’’bange’’ for vand, men efter 5 timer kom vi på et fastland, der var så smukt, at det var hele besværet værd!

Her nød vi 2 dejlige nætter, hvor vi fik lov at slappe af og bare være anonyme turister. Der er generelt ikke meget at lave på øerne, så vi brugte meget tid på at nyde naturen og ikke mindst roen.

Her ses et billede af de huse vi boede i. Der var kun 21 skridt fra 
vores hus til vi stod i vandkanten! FANTASTISK!

Solnedgang ved ''vores'' strand!

Udsigten fra vores hus!

Sofie og jeg ved strandkanten!

Hver aften tændte hotellet et bål ved stranden! Det var så hyggeligt.

Efter to dage var det tid til at tage ind på fastlandet igen. Vi tog en taxa til en nærliggende by, hvor vi kom i en stor taxa beregnet til 8 personer. Vi endte med at være hele 15 mennesker i taxaen, og vi sad så fastklemt, at vi knap nok kunne klø os selv i nakken. Turen var utrolig lang, og pga. de meget mudret og våde veje var taxaen et par gange ved at vælte til den ene side. Vi sad derfor og rykkede vores vægt fra den ene side til den anden for, at undgå at vælte.
Jeg tør slet ikke at tænke på , hvad der ville ske med vores stakkels kroppe, hvis taxaen væltede! Heldigvis overlevede vikingerne også dette!
Vi ankom sikkert til havnen, hvor vores færge ventede på os. Denne gang var den stor færge, hvor sikkerheden virkede til at være i orden.  Kort tid efter ankom vi til en lille by nær Masaka, som vi senere tog en taxa til.
Turen til Masaka er heller ikke noget at prale af. Her sad vi igen 15 passagerer i en 8 personers taxa, og jeg havde placeret mig så godt, at jeg fik et spids søm i min venstre balle hver gang der var et bump/hul i vejen. Her skal der siges, at der var et bump/hul hver halve minut. Der sad vi 1,5 timer, og i selve øjeblikket var disse køreture det værste nogensinde, men set tilbage på situationen, er det jo bare hyle skægt, at man kan være så uheldig med så meget transport inden for 2 døgn.