FØRSTE
ARBEJDSDAG PÅ BABYHJEMMET
Første
arbejdsdag på babyhjemmet var overvældende på alle mulige fronter for mit
vedkommende. Min erfaren med børn er relativ lille, og jeg er normalt ikke
typen, der er spontan med lege osv. Derfor er jobbet på babyhjemmet en kæmpe
udfordring for mig, men det gik overraskende godt.Vi blev mødt af 13 søde og glade børn, der alle ville have vores opmærksomhed. Før vi så os om, sad vi med 2-3 børn ovenpå os. Generelt fik jeg et godt førstehåndsindtryk, for jeg havde helt klart forberedt mig på det værste i forhold til børnehjemmets tilstand, faciliteter og børnenes opførsel. Alle mine fordomme blev straks forkastet, da jeg så stedet. Der er ansat 5 mamma’ere, der har til opgave at vaske tøj, lave mad og sørge for det praktiske til børnene. Ikke nok med det, så finder de også tid til at lege med børnene.
Vi er ansat til at komme der 3 gange ugentligt, så vores opgave er at aktivere børnene, mens mamma’erne ordner det praktiske.
Her sidder Nicoline med børnene, mens de er i gang med deres frokost. Det er som regel det eneste tidspunkt, hvor der er ro på de små krudtugler :)
Som der ses på overstående billede sidder alle børnene på jorden, mens de spiser. Men ejeren Ruth og Carsten(Childcare) har valgt at sponsorere et bord og bænke til børnene, så de lærer at spise, mens de sidder ved et bord. Lige her på billedet har vi lige fået bænkede ind i huset, og børnene er super optaget af, hvad de nye ting er.
Her sidder jeg med Freddy. Normalt er han en glad og smilende lille fyr, men han er vist ikke den store fan af spotlightet!
Her er vi i gang med at lære børnene ''En lille and'', og det var en stor succes! Resten af dagen gik børnene og sang den, og det lød så sødt, når de prøvede at synge dansk!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar