UGANDA PIGERNE!!!

UGANDA PIGERNE!!!
Her er en lille kort update fra volontørkursuset i Århus. Her er alle uganda-tøserne samlet, og vi er klar og parat til vores livs rejse!

onsdag den 20. marts 2013




MØDET MED UGANDA-10 INDTRYK



  1. Venligheden: Uganderne er utrolig venlige og åbne , og de er altid interesseret i, hvordan man har det.  Uanset om man kender personen eller ej siger de:’’ Hello, how are you?’’, og efter man har givet respons på deres spørgsmål er samtalen som regel færdig. 
  2. De nye dufte:  Luftfugtigheden her i Uganda er meget høj, og der er en tæt og tung luft. Her er  ofte svedende varmt, og dette kan lugtes på samtlige ugandere, hvis svedlugt ofte kan fremstå sødlig og meget tung.
  3. Naturen: Naturen her i Uganda er ekstrem frodig, og uanset hvor man kigger hen, ser man bananpalmer, frodige dale samt de smukkeste træer. Det er ikke for sjov, at Uganda er blevet omtalt som ’’Afrikas perle’’ af Winston Churcill. Netop den frodige natur muliggør at hele 75% af Ugandas befolkning arbejder inden for landbrugssektoren. 
  4. Landsbyerne: Der findes mange små landsbyer her i landet, og størstedelen af landbyerne har x antal boder med stort set samme udvalg. Landsbyerne nær os er Kamuzinda og Bukunda og disse landsbyers udvalg står ofte på grønsager og frugter, æg, brød og lidt sodavand til den søde tand. Det er ikke altid vi kommer ind til Masaka(en by 20 km fra os, hvor der findes et supermarked), og derfor er vores kost ofte meget ensartet.
  5. Fattigdommen: Der er ingen tvivl om, at Uganda er et fattigt land. Mange huse her er små og forfaldne, og kan slet ikke sammenlignes med dansk standard. Dette kan dog ikke mærkes på befolkningen, der altid fremstår glade og venlige.                                           
  6. Transport: Transporten her i landet er meget anderledes fra det vi er vant til i Danmark. Store og små transporteres på en Boda Boda, som groft sagt er en ’’knallert taxa’’. Første tur på en Boda boda var meget grænseoverskridende, da jeg normalt ikke lige er typen, der sætter mig op på en knallert. Det bliver slet ikke bedre af, at vi sidder 3 mand på en boda boda, men efter et stykke tid vænner man sig til det. Vi er heldigvis blevet udstyret med en hjelm! Kønt er det ikke, men ’’better safe than sorry’’!
    En anden form for transport er taxa’erne, der findes i byerne. Her i Uganda kører man ikke før taxa’en er helt fyldt op, hvilket i deres øjne er når man sidder 5 på bagsædet og gerne 2-3 omme foran.                                
      
  7. Festerne: Samme dag som da vi ankom, blev vi inviteret til et bryllup. Det var stort og larmende, og ikke mindst meget offentligt. Vi sad og ventede hele 4 timer på at brudeparret kom, og i mellemtiden blev vi tilbudt mad og drikke. Der var konstant højt musik, og festen mindede mere om et diskoteksfest end et bryllup. 
  8. Klimaet:  Vi ankom midt i regntiden, så derfor har vejret hernede været utrolig skiftende. Det ene øjeblik har vi omkring 30 grader og fuld sol,  men  få timer efter kan der komme det største skybrud og en masse lyn og torden. Ofte kan regnen også medvirke til at strømmen forsvinder, så derfor lever vi ofte uden strøm. Heldigvis benytter farmen sig af solceller, så vi har lys, når strømmen forsvinder!
  9. Maden: Da vi var til bryllup fik vi serveret en omgang traditionel ugandisk mad. Maden bestod af matoke (most madbanan), en slags bønnesovs, ris og lidt kød. Personligt var det ikke min kop te, men vi var nødsaget til at spise store mængder af det, da alle gæsterne til brylluppet konstant nidstirrede os. Det der karakteriserer ugandisk mad er store portioner, most mad, og en enorm mængde af kulhydrater. Kort sagt, os vikinger mangler vores kød hernede!
  10. Religionen: Størstedelen af befolkningen i Uganda er kristne, hvoraf dem vi snakker med ofte     er ’’Born again’’. At være ’’Born again’’ betyder at tage biblen bogstaveligt. Religionen er en stor del af deres liv , og det var vi med til at opleve da vi søndag d. 17. Marts for første gang deltog i gudstjeneste i vores lokale kirke. Det var en ekstrem fed oplevelse, at være med til en gudstjeneste, der er så anderledes fra, hvad vi kender. Her var total indlevelse, sang og dans, og folk kastede sig nærmest ned på gulvet, mens de bad grædende til Gud. I slutningen af gudstjenesten kaster en ung mand sig ned på jorden, vrider sig som en epileptiker, og folk omkring ham er overbevist om, at det er en dæmon, der kommer ud af hans krop. Dette er også bare et billede på, hvordan religiøse de egentlig er.
   Her er kirkekoret i fuld gang med at synge. 

Her underviser vi børnene efter søndagskirken. Heidi er i fuld sving med, at fortælle om Jesus og fiskeren Peter. 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar